Hermelin
![]()
Vægt mellem 0,8 og 1,3 kg.
Baggrund:
Racen stammer fra England og blev udstillet i Hull i 1884. Det var en englænder ved navn Meynell i Darlington, der er racens ophavsmand. Polish var navnet i England og racen var da hvid. Den blev siden til det som i dag er Dværghare. I slutningen af 1800-tallet blev Polish importeret til Tyskland. Der arbejdede man videre med at udvikle racen hen mod den type Hermelin vi har i dag. De farvede og tegnede varianter blev fremavlet i Holland og blev der godkendt i 1940.Kendetegn:

Dværgvædderen
Vægt mellem 1,4 og 1,9 kg.
Baggrund:
Dværg vædderen stammer fra Holland. Opdrætteren af racen var Adrian de Coock, der fik den optaget i den hollandske standard i 1964. Racen kom til Norden i oktober 1972. Det var Jørgen Geert, Lolland, der importerede dem fra Holland. Den blev første gang udstillet i februar 1973 på LU i Ringsted.
Kendetegn:
Lille og kompakt med hængeører, som er vædderkendetegnet. Dværg Vædderen findes i dag i næsten alle farver og mange tegninger.

Kaninen kan som kæledyr blive næsten lige så tam som en hund, men dette kræver daglig kontakt og lidt tålmodighed. Væn den til dine hænders berøring og til at blive taget op. Og til at få skiftet strøelse. Undgå hurtige bevægelser.
Kaninen vil ikke udvise den store tillid, hvis man kun ofrer få minutter på den om dagen, når nyhedens interesse er ovre.
Kaninen skal altid have adgang til friskt vand og hø eller halm, da begge dele er vigtige for dens fordøjelse.
Derudover fodres med kaninpiller, som er et fuldfoder med alt, hvad kaninen har brug for af vitaminer og mineraler.
Gnaverblandingen,
som mange dyrehandlere anbefaler, er ikke af det gode, da den indeholder alt for
meget fedt og det har kaninen ikke godt af. Det sætter sig nemlig som et
fedtlag omkring kaninens indre organer, som så har svært ved at fungere.
Den daglige mængde foder variere fra race til race.
En madskål må gerne være tom ind imellem, da kaninen så får spist hø og halm til
at dække sin sult.
Der kan derudover også fodres med grønt: det plukker man i haven og/eller på marken, f.eks. mælkebøtte, agersvinemælkm, vejbred, tørrede brændenælder, almindelig brandbærer, kamille, vild kørvel, døvnælde,og rødkløver og meget af det, der bliver til overs i den daglige husholdning, samt gulerødder.
Man skal bare gradvist vænne kaninen til alt nyt. Især dværgkaninen skal ikke have det i for store mængder.
Har man mulighed for at skaffe grene, især fra frugttræer, er det også godt, idet det både er tidsfordriv og godt for tænderne, der vokser konstant. Det er jo en gnaver. Ved tygning af bl.a grene slibes tænderne, så de ikke vokser for lange.
Man skal blot vide, at kaninerne ikke tåler grene fra senfrugttræer (blomme-, kirsebær-, marbelletræer og lign.), da barken indeholder cyanid (blåsyre).
Kaninpiller er et fuldfoder. Dvs. at det indeholder alle de næringsstoffer, som en kanin har brug for. Man kan altså nøjes med at fodre med piller, hø/halm og vand.
Der er vist ingen
tvivl om, at gulerødder er enhver kanins livret.
De fleste giver dog kaninen et tilskud af grøntsager, grønt og frugt:
Gulerødder, grønkål, sukkerroer, kålrabi, æbler og pære.
Æbler og pære sætter kaninen og pris på.
Når man har anskaffet en kanin, skal den også have et sted at bo.
Nogen foretrækker at have den inden døre, andre at lade den bo udenfor. Her skal man så blot vide, at en kanin ikke må have det for varmt og ikke kan tåle træk. Kulde kan den bedre tåle end for meget varme eller bagende sol.
Kaninens bur renholdes efter behov. En stor kanin skal skiftes oftere end en lille og kanin der står inde, renses oftere end en der står ude, da kaninen godt må have et isolerende lag i bunden, især om vinteren.
Der findes ingen mindstemål for kaninbure, men som ethvert andet dyr har kaninen ikke godt af, at have det for trængt. Derfor bør du nok følge disse retnings linier, som mindstemål: 1 lille kanin, ca. 1,5 kg bør have 1/2 kvadratmeter, 1 mellemstor kanin, ca. 3,5 kg, bør have mindst 3/4 kvadratmeter og en stor kanin, over 4 kg, bør mindst have 1 kvadratmeter.
Almindelige årsager til sygdomme
|
|
|
|
Tegn på sygdom
|
Kaniner i bur får ikke slebet deres klør, lige så effektivt som vilde kaniner, der graver huler i jorden. De skal derfor klippes ind imellem. Til dette kan du f.eks bruge en neglesaks til hunde.
Kaninernes øre skal sommetider renses for ørevoks. Det ses gule/brune pletter. Brug en fugtig klud og tør det forsigtigt af.
Disse vokser
konstant. Giv derfor kaninen noget at tygge på, for at få dem slebet: hø og
grene. Hvis de vokser skævt eller bliver for lange, kan kaninen ikke spise. Søg
derfor dyrlæge.
Kilde: Danmarks Kaninavlerforening