Hermelin

Vægt mellem 0,8 og 1,3 kg.

Kendetegn:

Hermelinen er en race med sin egen profil, såvel hvad angår kropform som type. De korte ører fremhæver det runde hoved og giver sammen med den korte krop en velproportioneret helhed. Hermelinen findes i dag i næsten alle farver, og der begynder at komme flere tegninger til.

Baggrund:

Dværg vædderen stammer fra Holland. Opdrætteren af racen var Adrian de Coock, der fik den optaget i den hollandske standard i 1964. Racen kom til Norden i oktober 1972. Det var Jørgen Geert, Lolland, der importerede dem fra Holland. Den blev første gang udstillet i februar 1973 på LU i Ringsted.

Pleje og pasning gældende for begge racer og kaniner generelt 

Gør den tam

Kaninen kan som kæledyr blive næsten lige så tam som en hund, men dette kræver daglig kontakt og lidt tålmodighed. Væn den til dine hænders berøring og til at blive taget op. Og til at få skiftet strøelse. Undgå hurtige bevægelser.

Kaninen vil ikke udvise den store tillid, hvis man kun ofrer få minutter på den om dagen, når nyhedens interesse er ovre.

Foder

Kaninen skal altid have adgang til friskt vand og hø eller halm, da begge dele er vigtige for dens fordøjelse.

Kaninpiller

Derudover fodres med kaninpiller, som er et  fuldfoder med alt, hvad kaninen har brug for af vitaminer og mineraler.

Gnaverblandingen, som mange dyrehandlere anbefaler, er ikke af det gode, da den indeholder alt for meget fedt og det har kaninen ikke godt af. Det sætter sig nemlig som  et fedtlag omkring kaninens indre organer, som så har svært ved at fungere.

Den daglige mængde foder variere fra race til race.

En madskål må gerne være tom ind imellem, da kaninen så får spist hø og halm til at dække sin sult.

Grønt

Der kan derudover også fodres med grønt: det plukker man i haven og/eller på marken, f.eks. mælkebøtte, agersvinemælkm, vejbred, tørrede brændenælder, almindelig brandbærer, kamille, vild kørvel, døvnælde,og rødkløver og meget af det, der bliver til overs i den daglige husholdning, samt gulerødder.

Man skal bare gradvist vænne kaninen til alt nyt. Især dværgkaninen skal ikke have det i for store mængder.

Tyggemateriale

Har man mulighed for at skaffe grene, især fra frugttræer, er det også godt, idet det både er tidsfordriv og godt for tænderne, der vokser konstant. Det er jo en gnaver. Ved tygning af bl.a grene slibes tænderne, så de ikke vokser for lange.

Man skal blot vide, at kaninerne ikke tåler grene fra senfrugttræer (blomme-, kirsebær-, marbelletræer og lign.), da barken indeholder cyanid (blåsyre).

Kaninpiller er et fuldfoder. Dvs. at det indeholder alle de næringsstoffer, som en kanin har brug for. Man kan altså nøjes med at fodre med piller, hø/halm og vand.

Der er vist ingen tvivl om, at gulerødder er enhver kanins livret.
De fleste giver dog kaninen et tilskud af grøntsager, grønt og frugt: Gulerødder, grønkål, sukkerroer, kålrabi, æbler og pære.

Æbler og pære sætter kaninen og pris på.

Kaninburet

Når man har anskaffet en kanin, skal den også have et sted at bo.

Nogen foretrækker at have den inden døre, andre at lade den bo udenfor. Her skal man så blot vide, at en kanin ikke må have det for varmt og ikke kan tåle træk. Kulde kan den bedre tåle end for meget varme eller bagende sol.

Kaninens bur renholdes efter behov. En stor kanin skal skiftes oftere end en lille og kanin der står inde, renses oftere end en der står ude, da kaninen godt må have et isolerende lag i bunden, især om vinteren.

God plads

Der findes ingen mindstemål for kaninbure, men som ethvert andet dyr har kaninen ikke godt af, at have det for trængt. Derfor bør du nok følge disse retnings linier, som mindstemål: 1 lille kanin, ca. 1,5 kg bør have 1/2 kvadratmeter, 1 mellemstor kanin, ca. 3,5 kg, bør have mindst 3/4 kvadratmeter og en stor kanin, over 4 kg, bør mindst have 1 kvadratmeter.

Andre tips

Kløer

Kaniner i bur får ikke slebet deres klør, lige så effektivt som vilde kaniner, der graver huler i jorden. De skal derfor klippes ind imellem. Til dette kan du f.eks bruge en neglesaks til hunde.

Ører

Kaninernes øre skal sommetider renses for ørevoks. Det ses gule/brune pletter. Brug en fugtig klud og tør det forsigtigt af.

Tænder

Disse vokser konstant. Giv derfor kaninen noget at tygge på, for at få dem slebet: hø og grene. Hvis de vokser skævt eller bliver for lange, kan kaninen ikke spise. Søg derfor dyrlæge.

Kilde: Danmarks Kaninavlerforening

tilbage til forsiden